Udgivet i Sommer-Magasinet

7 ideer til studentergaver hun kan nyde denne sommer

Af Strandtaske.dk

Når juni måned nærmer sig med hastige skridt, så betyder det også, at tiden, hvor en masse unge mennesker får huen på og kan kalde sig selv for studenter, nærmer sig. Og har du måske også et studentergilde, du skal til i år? Måske et studentergilde hos en sød, ung kvinde, der har en masse spændende planer for sommeren. 

Når det kommer til studentergaver, så er det altid en rigtig god ide at give noget, som på en eller anden måde kan bruges i forbindelse med at fejre den nye frihed, som studenten oplever. Herunder kommer der altså nogle gode bud på ideer til studentergaver, som på en eller anden måde kan bruges i løbet af sommeren. 

Gavekurv med lækkerier

Hvis man gerne vil gå med en helt standard gave, som de fleste nyudklækkede studenter nok vil sætte stor pris på, så skal man selvfølgelig give en gavekurv - og en sådan gavekurvs indhold er i den grad noget, som kan bruges i løbet af sommeren. 

I en gavekurv vil der typisk være nogle øl eller vinflasker, og ellers kan man også fylde den med chokolade, chips og andre slags ting. Og alle de her ting er i den grad ting, som kan bruges i forbindelse med hyggelige stunder med gode venner i sommerperioden. Så en gavekurv med lidt forskellige lækkerier er i hvert fald ikke nogen dårlig ide, når der skal findes en studentergave.

En smart strandtaske

Når det gode vejr endelig er over Danmark, så er der også rigtig mange, der suser til stranden, og der er sikkert også noget, som denne student kunne finde på at gøre med sine venner, når vejret endelig er til det. Derfor er et andet bud på en studentergave at give hende en strandtaske. 

En strandtaske er jo først og fremmest super praktisk og sommerlig, når man netop har planlagt en tur til stranden. Men derudover så er der bare utroligt mange smarte strandtasker at vælge imellem. Det kan eksempelvis være en net-agtig strandtaske, men man kan også finde en, der er hæklet eller strikket, hvis man tænker, at det er det rette udtryk at gå efter.

Så det kan sagtens være en rigtig god og fin gave til en ung kvinde, der regner med at bruge meget af sin sommer på stranden eller ved havnen for at nyde godt at det gode sommervejr.

Solbriller og hat

Andre former for accessoires, som man kan få brug for, når sommeren er på vej, er selvfølgelig solbriller og en form for hat, så det kunne også være udmærkede bud på gaver til studenten, der går en skøn sommer i møde. 

I forhold til solbriller handler det selvfølgelig bare om at gå efter nogle, man stilmæssigt tror vil passe godt til hende. I forhold til at finde en smart sommer hat er der lidt forskellige veje, man kan gå. Det kunne eksempelvis være en kasket, hvis det passer bedst til hendes stil - men ellers er bøllehatten også en meget trendy sommer hat, som hun helt sikkert også vil kunne tage i brug.

Og lige præcis bøllehatten findes både i den helt klassiske stofudgave og en hæklet udgave, så der er igen mange muligheder for at finde den, der passer bedst til hende og hendes stil.

Højtaler til sommerens fester

En anden ting, som kan vise sig at være meget nyttig sommeren over, i hvert fald hvis man er et ungt menneske, er selvfølgelig en højtaler. Når det er sommer og folk har fri, så er det nemlig også meget naturligt, at der bliver holdt en masse sommerfester og sammenkomster i haver, parker, på stranden og lignende - og her bliver stemningen altså altid en smule bedre, hvis der også er en masse gode sommerhits i baggrunden. 

Derfor kunne en rigtig fin studentergave netop være en højtaler, som kan bruges til nogle af disse festlige begivenheder i løbet af sommeren. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at det er en trådløs højtaler, så hun kan have den med sig over alt - og måske heller ikke alt for stor, så det hele kan foregå nemt og uden de store udfordringer. Så er hun i hvert fald klar til en god sommer fyldt med musik.

Sommerlæsning

Selvom sommeren efter man er blevet student for mange betyder fest og farver, så skal der selvfølgelig også være tid til nogle rolige øjeblikke, hvor man fordyber sig i noget. Og hvis hun netop er typen, der godt kan lide at trække stikket og eksempelvis fordybe sig i en god bog, så er det også helt oplagt at give hende en god bog i studentergave. 

Hvis du allerede ved, at hun har nogle bestemte præferencer i forhold til, hvad hun godt kan lide at læse, så er det selvfølgelig en meget god ide at tage udgangspunkt i det. Men hvis du ikke lige umiddelbart ved, hvad hun kan lide at læse, så er det måske en god ide at gå med en bog, der på en eller anden måde handler om at være ung.

En udødelig klassiker på den front er eksempelvis Klaus Rifbjergs "Den kroniske uskyld", som vist også efterhånden er en klassisk studentergave at give. Men ellers er der også en masse andre gode bøger, der handler om ungdom, kærlighed og den slags, så det er måske ikke nogen tosset ide at gå den vej.

Koncertbilletter

Sommeren efter man endelig har fået huen på skal jo gerne indeholde en masse gode oplevelser - sådan er der i hvert fald mange nyudklækkede studenter, der gerne vil have det, og derfor kunne en oplevelsesgave også være helt oplagt at give til studenten. 

Et rigtig godt bud på en oplevelse kunne eksempelvis være nogle koncertbilletter. De fleste unge mennesker er nemlig vilde med både musik og koncerter, så hvis det er muligt at finde billetter til en koncert med en kunstner, som denne unge kvinde godt kan lide, så er det jo helt ideelt. Og så sørg gerne lige for at give hende to billetter, så hun kan invitere en ven med og ikke behøver at gøre det helt alene. Det er i hvert fald et glimrende bud på en studentergave, som nok skal falde i god jord hos hende.

Den simple løsning: Et økonomisk tilskud til sommerplanerne

Hvis man ikke lige synes, at man hverken har tiden eller fantasien til at komme i tanke om en god og original gave, som studenten kan bruge i løbet af sommeren, så er der også den sidste løsning, som selvfølgelig er bare at give nogle penge. Pengegaver er som regel en smule kedelige, men det gør dem ikke mindre brugbare.

En nyudklækket student kan nemlig hurtigt få brug for en masse penge med alle de spændende planer, der formentlig er i sommeren. Så hvis du giver en lille slat penge og måske et tilhørende brev, der forklarer, hvad pengene eventuelt kan bruges på, så er der altså styr på den gave.

Find det du mangler på strandtaske.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 456 produkter fra mere end 71 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 676 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-12-04 09:06:10.

5
Produkttyper
456
Produkter
71
Forhandlere
676
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.